Du er her

Inspirerende udstillinger

Særudstilling på Tekstilmuseet Herning

SOK IT UP!

Tekstildesigneren Sky Lucy Young udforsker sokken som tekstilt designobjekt og kunsthåndværk i særudstillingen SOK IT UP! Den kan opleves på Tekstilmuseet fra d. 21. september 2018 til d. 6. januar 2019.

 

 

Farveflor – Broderi i 90 år

17. august 2018 -2. marts 2019

Drøhses Hus, Tønder

I 2018 er det 90 år siden, at Haandarbejdets Fremme blev grundlagt som en forening, der havde til formål at udvikle broderi som en selvstændig kunstform og at understøtte kunstnere, der arbejdede med håndarbejde.

I dag har traditionen for smukt håndværk vokset sig stærk igen, og derfor viser Drøhses Hus i samarbejde med Haandarbejdets Fremme og Greve Museum denne udstilling.

 

 

Kinesisk broderi

Fra 14. september til 31. oktober 2018

 Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot

Udstillingen viser en udsøgt samling af traditionelt broderi fra forskellige egne af Kina. Broderierne har blandt andet prydet dragtdele og udsmykket boliger. De er udført med forskellige teknikker, materialer og motiver, der belyser Kinas rigt varierede og fornemme sytradition.