Du er her

Dannelse til håndværk

Dannelse til håndværk – hvordan skal det ske i dagens uddannelsessystem?
Åbent brev til Mattias Tesfaye eller andre politikere med respekt for håndens arbejde !


Hvem skal danne unge mennesker til å vælge en erhvervsuddannelse hvis pædagog- og lærerstuderende ikke møder nogle undervisere med en håndværksmæssig stolthed? Hvor skal fascinationen og respekten for et håndværk komme fra?


Vi er nogle undervisere ved pædagoguddannelsen i Kolding (UC SYD), som undrer os over forskellige politiske udtalelser om, at flere unge bør vælge erhvervsuddannelser. Det stemmer dårligt overens med den nedprioritering af praktiske aktivitetsfag i folkeskolen og på professionshøjskolerne, som har foregået over flere år. Nedprioriteringen handler både om mindre undervisningstid i praktiske fag og holdningen hos både fagpersoner og de studerende. Det kan forklare et fravalg af erhvervsuddannelser: hvordan skulle man få lyst til at blive tømrer, hvis man aldrig har oplevet glæden ved at få et bræt glat med en høvl og nyde duften fra træet? Eller blive anlægsgartner, hvis man ikke kender til oplevelsen af fysisk arbejde i frisk luft?.


Nogle af os kan huske ca. 20 år tilbage hvor kultur- og aktivitetsfagene fyldte 40% af undervisningen på pædagoguddannelsen. Dengang havde vi flere undervisere med stor respekt og færdigheder indenfor det håndværksmæssige. Bare i Kolding var det ansat en sløjdunderviser, en keramiker, to billedkunstnere og en tekstildesigner. I dag har vi ved UC SYD Kolding en underviser, som er uddannet lærer med erfaring i kreative processer, og en biolog, som er interesseret i grøn sløjd ud af en undervisergruppe på ca. 30. Hvis det ser ligesådan ud på alle professionshøjskoler, som uddanner pædagoger og lærere, er det forstemmende.


I 2018 kan studerende gå igennem pædagoguddannelsen (3½ år) og møde undervisning i et værksted i ca. 9 lektioner. Vi oplever i stigende grad, at vores studerende er usikre og handlingslammede, når de skal sætte aktiviteter i gang med børn og unge, fordi deres erfaringer med praktisk arbejde med forskellige materialer bliver mindre fra år til år. Den erfaring, de har med sig fra folkeskolens undervisning i praktisk-musiske fag er allerede alarmerende lav.
Det glemmes desværre ofte: I alle aldre lærer vi gennem konkret oplevelse af vores omverden, og herigennem forstår vi mere. Vi griber fat i noget, f.eks. et stykke træ, og lader os gribe af det. Hermed opstår forståelsen: vi begriber.
En styrkelse af håndværksmæssige fag i de pædagogiske uddannelser er udgangspunktet for at få flere unge til at bliver håndværkere.


Bård Bakke, Lektor i Naturfag og Lisbeth Bennedsen, Lektor i Værkstedsfag