Princip og handlingsprogram.

 

Arbejdsgruppen har bestået af:

 

Bent Illum, Storstrøms Amts Sløjdlærerforening

Lasse Illum, Storstrøms Amts Sløjdlærerforening

Søren Vælds, Ribe Amts Sløjdlærerforening

Henrik Weinkouff, HS og Vendsyssel Sløjdlærerforening

Poul Sten Rasmussen, HS og Vejle Amts Sløjdlærerforening

 

 

Danmarks Sløjdlærerforenings reviderede handlingsprogram.

Dette program indeholder aktiviteter, som allerede foregår og forslag til nye tiltag, som vi håber kan iværksættes i den nærmeste fremtid.

Princip og handlingsprogram bør revideres hvert 5. år.

Foreningens repræsentantskab skal godkende det reviderede princip- og handlingsprogram.

 

Indhold:

 

                     

Tjenesteforhold

                     

Arbejdsmiljøforhold

                     

Uddannelse, videreuddannelse og forskning

                     

Pædagogiske forhold

                     

Evaluering / Prøver

                     

Informationsvirksomhed

                     

Foreningens økonomi

                     

Fagpolitisk samarbejde

                     

Lokaleindretning

                     

Medvirke i byggesager

                     

 

 

Tjenesteforhold

 

Principprogram

DS er en forening under DLF, Danmarks Lærerforening.

 

DS skal arbejde for medlemmernes interesser ved de centrale forhandlinger mellem DLF og kommunerne.

 

Handlingsprogram.

DS skal arbejde for, at DLF´s forhandlere bliver grundigt orienteret om vore specielle forhold.

 

DS skal arbejde for, at DLF pålægger deres lokale forhandlere et tættere samarbejde med de faglige foreninger.

 

DS skal arbejde for, at medlemmernes interesser bliver varetaget i spørgsmålet om en ændret lærerrolle, eksempelvis i forbindelse med nye mål for undervisnings- og skolepolitiske tiltag.

 

DS vil arbejde for, at følgende arbejdsområder indgår i beregningen for en timeramme eller en timeakkord:

• slibning af håndværktøj,
• tilsyn med sløjdlokalet,
  (når vi skriver "sløjdlokalet" mener vi alle de steder hvor sløjdundervisningen foregår)
• tilsyn med maskiner,
• indkøb af materialer, der forbruges i sløjdlokalet,
• vedligehold af værkstedet efter alternativ brugere,
• sløjdlæreren som ressourceperson i skolens undervisning.  

Sikkerhedsarbejde

 

DS vil arbejde for et regelsæt på området.

 

DS skal fortsat arbejde for, at kun uddannede sløjdlærere eller andre med tilsvarende kompetencegivende kurser må benytte maskinerne i sløjdlokalet.

 

DS har udarbejdet forslag til vejledninger i maskinbrug. Vejledningerne kan kopieres fra DS´s hjemmeside www.slojd.dk eller www.sloejd.dk og sættes op i lokalerne.

DS vil løbende ajourføre dette materiale.

 

 

Arbejdsmiljøforhold.

 

Principprogram.

DS´s medlemmer er omfattet af  de samme miljøbeskyttende regler, som gælder for arbejdsmarkedet i øvrigt.  DS og herigennem DLF skal gennem sit arbejde med arbejdsmiljøforhold sikre sløjdlærernes muligheder for at udføre arbejdet på en tilfredsstillende måde. Da sløjdlæreren har skærpet tilsyn er alle forhold omkring indretning af lokaler og gennemførelse af undervisningen særdeles væsentlige. 

 

DS skal endvidere arbejde på at styrke forskning og oplysning vedrørende sløjdlærernes arbejdsmiljø, samt gennem DLF bringe de indhøstede resultater til forhandling med vore arbejdsgivere.

 

Handleprogram:

DS skal arbejde for, at arbejdsmiljølovens rammer udfyldes i overensstemmelse med lovens formål og det udvidede sundhedsbegreb.

 

Et væsentligt led i DS´s arbejde med miljøforhold er at påvirke og rådgive det lokale arbejde i DLF´s kredse og på de enkelte skoler. Dette gøres bl.a. ved samarbejde med sikkerhedsrepræsentanterne og DLF.

 

DS skal gennem samarbejde med DLF tilstræbe, at medlemmerne omfattes af samme regler som andre arbejdstagere, og at afvigelser på grund af medlemmernes særlige arbejdsforhold på forhånd fastlægges gennem aftaler.

 

DS skal gennem samarbejdet med DLF påvirke indholdet i sikkerhedsrepræsentanternes uddannelse, således at deres viden om miljø og sikkerhedsspørgsmål i sløjdlokalet og andre steder, hvor der arbejdes praktisk, bliver kvalificeret. Ligeledes skal der arbejdes for, at der afsættes den nødvendige tid til sikkerhedsarbejdet, såvel til sløjdlæreren som til sikkerhedsrepræsentanten.

 

DS´s medlemmer skal i råd og udvalg, såvel lokalt som centralt, påpege de gældende psykiske og fysiske faktorer, der har indflydelse på sløjdundervisningen, og sikre inddragelsen af disse i beslutningerne.

 

DS skal fremme og tage initiativ til arbejdsmiljøforskning og om nødvendigt selv foretage arbejdsmiljøundersøgelser.

 

DS skal nøje følge den teknologiske og pædagogiske udvikling med henblik på en belysning af konsekvenserne for medlemmernes arbejdsvilkår.

 

DS skal arbejde for, at det sikres, at de stoffer og materialer, som anvendes ved bygning af sløjdlokaler, er af  en sådan sammensætning, at lærernes helbred ikke udsættes for belastning.

På samme måde skal der arbejdes for, at stoffer og materialer i sløjdundervisningen ikke belaster lærerens helbred. 

 

DS skal arbejde for, at viden om grænseværdier for støv, dampe, støj m.v. når ud til medlemmerne og de rette myndigheder.

 

DS skal fortsat arbejde for, at lærernes psykiske arbejdsmiljø forbedres, således at den psykiske belastning reduceres betydeligt.

 

 

Uddannelse, efter- og  videreuddannelse og forskning.

 

Principprogram

Sløjdlæreruddannelsen er en forudsætning for at undervise i sløjd i folkeskolen og hensigtsmæssig som forudsætning for deltagelse i lærerteams f.eks. omkring indskoling, ved praktisk arbejde i skolens fag, ved projektarbejde, ved emneuger og lignende arrangementer.

Specialkurser i manuelle aktiviteter for mindre børn er mindste forudsætning for deltagelse i lærerteams omkring skolestart.

 

Sløjdlæreruddannelsen skal afspejle den faglige og pædagogiske virksomhed i folkeskolen og tilsvarende undervisningsområder.

 

Efteruddannelsen skal sikre en faglig og pædagogisk ajourføring i hele lærerperioden, under hensyn til skiftende pædagogisk indhold i faget, i skolen, ændrede lærerroller og arbejdsområder.

DS skal arbejde for øget mulighed for at opkvalificere sig ved efter- og videreuddannelse.

 

Videreuddannelsen skal sikre en rekruttering af lærere, der kan forestå forsøgs- og udviklingsarbejde, virke som konsulenter o.l. samt forske i faget.

Videreuddannelsen skal endvidere kvalificere til undervisning på gymnasieniveau og i lærer- og pædagoguddannelsen. DS vil hjælpe og støtte udviklingsarbejde af forskningsmæssig art.

 

Alle lærere skal, uanset fagkombination i skolen, have adgang til de efteruddannelseskurser, der tager sigte mod en bred anvendelse af sløjdfagets elementære aktiviteter i tværfaglig sammenhæng.

 

Handlingsprogram.

DS skal arbejde for, at faget sløjd kommer til at indgå som grunduddannelsesfag i læreruddannelsen med henblik på at kunne varetage en undervisning, hvori der indgår praktiske værkstedselementer, samt at en særlig dyberegående uddannelse (liniefag) skal være en forudsætning for egentlig undervisning i faget i folkeskolen.

 

I en overgangsperiode, hvor mange lærere, i forbindelse med undervisning i indskoling og i en tematiseret undervisning i hele skoleforløbet, står over for at skulle anvende for dem ukendt fagligt stof fra sløjdområdet, skal DS arbejde for en særlig efteruddannelsesindsats for denne gruppe.

 

DS skal arbejde for en sikring af uddannelsens kvalitet gennem indflydelse på uddannelsens form, varighed, indhold og bredde, under hensyntagen til lærerens senere arbejdsfelt indenfor som udenfor folkeskolen.

 

DS skal ligeledes arbejde for en koordineret styring af uddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse, pædagogisk diplomstudier og cand. pæd. studier, både hvad angår kontinuitet og regional spredning, samt sikre en løbende justering af hele det faglige uddannelsesfelt.

 

DS skal arbejde for at forskningsresultater og afhandlinger indenfor sløjd, i forbindelse med videregående uddannelser stilles til rådighed for foreningens medlemmer.

 

DS skal endvidere understøtte og fremme den faglige kursusvirksomhed, som foregår på initiativ af lokale myndigheder og foreninger til gavn for lærernes arbejde.

DS skal arbejde for, at faget sikres en forskning på lige fod med andre skolefag, og at forskerrekrutteringen prioriteres højt med henblik på opbygning af et selvstændigt forskningscenter.

 

DS skal i sit arbejde for sløjdlærernes efter- og videreuddannelse støtte de to sløjdlærerskoler, Dansk Sløjdlærerskole i København og Sløjdhøjskolen i Esbjerg som centrale uddannelsesinstitutioner. Disse vil i samarbejde med CVU'erne stå for gennemførelsen og koordineringen af efter- og videreuddannelsen.

 

DS skal støtte et fælles nordisk samarbejde om uddannelse og forskning, dels med henblik på udveksling af erfaring og forskning, dels med henblik på mulighed for læreres udveksling i det daglige arbejde og i efter- og videreuddannelsen.

 

DS skal opfordre sine medlemmer til at fremsende kursusønsker til de to sløjdlærerskoler, og til andre kursusudbydere.

 

DS skal etablere et samarbejde med seminarierne og sløjdlærerskolerne, for derigennem at arbejde for en sikring af uddannelsens kvalitet gennem indflydelse på uddannelsens form, varighed, indhold og bredde, under hensyntagen til lærernes senere arbejdsfelt såvel indenfor som udenfor folkeskolen.

DS kan afsætte midler til udviklingsarbejde af pædagogisk art.

 

 

Pædagogiske forhold.

 

Principprogram.

DS skal medvirke til, at praktisk arbejde bliver en integreret del af hverdagen i fremtidens skole, hvor praktiske og boglige fag eller aktiviteter skal optræde ligevægtigt og parallelt i den helhedsprægede og sammenhængende skolehverdag, som en ressource med viden, arbejdsområder og redskaber. Derved åbnes for samspillet mellem det motoriske og erkendelsesmæssige, hvilket samtidig giver mulighed for en positiv identitetsudvikling og udvikling af en alsidig personlighed. Arbejdet skaber og styrer menneskets tanker og motiverer dets individuelle og sociale adfærd. Det er den væsentligste drivkraft og forudsætning for fremskridt.

DS skal bidrage til opstilling af de kvalifikationer, det vil være nødvendigt for lærerne at tilegne sig, for at kunne varetage praktisk arbejde i dets forskellige udformning i fremtidens skole.

 

Handlingsprogram.

DS´s redegørelse for de kvalifikationer, det vil kræve at være sløjdlærer i fremtidens skole skal starte med overvejelser om, hvordan undervisningen kommer til at foregå. På den baggrund beskrives roller, som sløjdlæreren kan komme til at fungere i, og de kvalifikationer, det vil kræve hos den enkelte.

 

Undervisning.

En del af undervisningen vil sikkert ligne den undervisning, vi kender som den mest udbredte i dag: Den lektionsdelte og lærerstyrede undervisning. Men tendensen i de forandringer, der allerede foregår, går i retning af, at der vil blive lagt mere og mere vægt på , at såvel skemastrukturen som lærernes måde at fungere på skal give eleverne større muligheder for koncentration, motivation, selvvirksomhed, problemløsning og medbestemmelse.

Skoledagene er ikke mere kun på faglige brikker a 45 minutter. Der indgår også længere sammenhængende forløb, der giver mulighed for virkeliggørelse af undervisningsformer som helhedsundervisning, projektarbejde, emnearbejde og værkstedsundervisning.

Eleverne vil som led i undervisningen komme i større og større kontakt med personer, organisationer og institutioner uden for skolen. Hensigten hermed vil være at fremme det personlige engagement og dannelse af episodisk viden. Det vil sige, at lærerbøgernes og lærernes mere semantiske viden vil blive levendegjort og suppleret af viden, som i elevernes erindring vil være knyttet til helt specielle episoder i deres liv.

 

Bestræbelserne på at organisere og indrette folkeskolerne som lokale kulturcentre vil medvirke til denne åbning af undervisningen mod det omgivende samfund.

 

Sløjdlærerens rolle.

Efterhånden som den gamle lærerrolle med en lærer i en klasse i en time blødes mere og mere op, vil sløjdlærerne i stort omfang komme til at planlægge, tilrettelægge og gennemføre undervisning i samarbejde med kolleger. Mange deltager i lærerteams omkring klasser. Nogle indgår som ressourcepersoner i lærerteams.

 

En del af sløjdlærerens roller kendes allerede, andre vil være nye.

Således vil der være brug for sløjdlærere i følgende sammenhænge: 

• Indskoling
• Skolefritidsordning ( SFO )
• Tværfaglig undervisning, herunder værkstedsordninger m.v.
• Fritidsundervisning
• Det obligatoriske forløb
• Valgfaget
• Projektarbejder og projektopgaven
• 10. klasserne
• Erhvervsforberedende klasser
• Ungdomsskolen 

Skolen som kulturcenter

 

Sløjdlærernes kvalifikationer.

Lærerens viden og indsigt på det manuelle område erhverves gennem en særlig uddannelse (liniefag), gennem grunduddannelsen på et seminarium eller en tilsvarende uddannelse fra sløjdlærerskolerne.

For alle uddannede sløjdlærere skal der gives mulighed for efter- og videreuddannelse.

 

A. Indskolingen.

Her skal de traditionelle fag som sløjd m.v. sammentænkes og blive et værktøj eller en arbejdsmetode, så man bliver i stand til at tage et praktisk og dermed et konkret udgangspunkt i undervisningen og lade det være grundlag for aktiviteter som skrivning, læsning og matematik.

Da læringsprocessen starter i det konkrete og går mod det abstrakte, er det vigtigt at eleverne først skaber manuelt og derefter lærer at udtrykke sig i tale og skrift.

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om de traditionelle fag med de samme navne, men områder fra disse fag, der indgår med større eller mindre vægt i en helhed, hvor undervisningen baseres på tværfaglige emner.

De sløjdprægede aktiviteter i den samordnede skolestart vil omfatte enkle arbejdsmetoder og værktøjer, som med en kort instruktion sætter eleven i stand til at dele, bearbejde, samle, overfladebehandle og/eller dekorere materialer hentet i naturen eller indkøbt delvis forarbejdet.

Lærerens opgave bliver at vejlede i værktøjets brug, i materialet særlige egenskaber, samt i de muligheder for tildanning og samling, eleven med fordel vil kunne anvende.

 

B. Skolefritidsordninger.

Skolefritidsordningen varetages normalt af kolleger med uddannelse som pædagog. I forbindelse med indskolingen vil sløjdlæreren indgå i et samarbejde.

 

C. Tværfaglig undervisning.

Tværfaglig undervisning med udgangspunkt i praktiske aktiviteter, vil have som formål at føje nye kvaliteter til den faglige undervisning.

Sløjdlæreren deltager i planlægningen og gennemførelsen af undervisningsforløb indeholdende såvel praktiske som teoretiske aktiviteter. Det vil kræve grundlæggende færdigheder i håndværk og industri samt kendskab til de steder i samfundet, hvor håndværk og industri udøves. Det vil kræve kendskab til de pædagogiske og samfundsmæssige værdier, der tillægges praktisk arbejde.

 

D. Fritidsundervisning

Fritidsundervisningen har primært som formål at give deltagerne et positivt indhold i fritiden. Undervisning i værksteder må derfor tage udgangspunkt i det personlige niveau og i de individuelle ønsker.

 

E. Det obligatoriske sløjdforløb.

Der må i sløjdlæreruddannelsen finde en kvalificering sted, som ligger udover den viden og indsigt, som erhverves i læreruddannelsens basis.

Det er en forudsætning for den obligatoriske undervisning i faget, at læreren behersker de grundlæggende arbejdsmetoder og har et betydeligt kendskab til fagets psykologiske og pædagogiske aspekter, herunder forståelse for det manuelle arbejdes værdi som opdragelsesmiddel og dets betydning for den alsidige udvikling.

 

F. Valgfaget.

Arbejdet i valgfaget tager udgangspunkt i elevernes hverdag med henblik på at videreudvikle elevens manuelle færdigheder samt problemløsende og kreative evner.

Den væsentlige lærerkvalifikation består derfor i indenfor specifikke områder at have så megen faglig kunnen og så stort engagement, at det smitter af på eleverne.

 

G. Projektarbejde.

Efterhånden som projektarbejdet får en større og større plads i skolens hverdag, vil der blive øget behov for fremstilling af produkter af praktisk karakter. En del af disse vil kunne fremstilles i sløjdlokalet.

 

H. Projektopgaven.

Ved den obligatoriske projektopgave vil det være naturligt for mange elever at anvende praktiske produkter i deres fremlæggelse.

 

I 10. klasserne.

I flere og flere 10. klasser kommer undervisningen til at veksle mellem temaperioder og kursusperioder. I temaperioder kan der lægges vægt på alsidige arbejdsformer, især i forbindelse med temaer som miljø, forurening, teknik, energi, kommunikation, design, arbejdspladsforhold osv. Hvilket betyder, at sløjdlæreren bør være grundlæggende orienteret indenfor fysiske, biologiske, geografiske og erhvervsmæssige emner og dermed være i stand til at sætte sig ind i lokale løsningsforsøg samt kunne hjælpe eleverne med at opbygge simple modeller eller kopier.

 

J. Erhvervsforberedende klasser.

Har som formål at forberede eleverne til de krav og normer, som gælder på en arbejdsplads.

Undervisning, dens tilrettelæggelse og indhold, skal bibringe eleven selvtillid og fremme arbejdsglæden.

Endvidere skal undervisningen give indblik i håndværk og industri, herunder elevens erhvervsmuligheder.

Sløjdlærerens kvalifikationer til denne undervisning består i praktiske færdigheder og en forståelse for hver enkelt elevs situation. Der kræves viden om de uddannelses - og erhvervsmæssige muligheder for erhvervsklassens elever.

 

K. Ungdomsskolen.

I ungdomsskolen skal undervisningen tage udgangspunkt i elevernes individuelle ønsker og behov. Lærerens opgave er her i høj grad en konsulentrolle.

 

L. Kulturcentre.

Kvalifikationskravene til kulturcentrenes sløjdlærer: De skal være fagligt velfunderede, være en slags tusindkunstnere, have sans for indretning og udnyttelse af sløjdlokaler samt besidde en åbenhed over for dette arbejdes særlige udfordringer.

 

 

Evaluering og prøver.

 

Principprogram

Folkeskolens evaluering må omfatte helheden i elevernes uddannelsessituation og tage sigte mod at forbedre undervisningen, herunder den enkelte elevs indlæringsmuligheder. Afskaffelse af afsluttende prøver forudsætter ændringer i det fortsatte skoletilbud.

 

Handlingsprogram.

DS skal arbejde for øget vægtning af intern evaluering og for den løbende vurdering og justering af folkeskolens prøvesystem, således at det er afstemt bedst muligt såvel efter den daglige undervisning som efter de fortsatte uddannelsestilbud.

 

 

Informationsvirksomhed.

 

Principprogram.

DS´s informationsvirksomhed skal sikre en effektiv kommunikation mellem foreningens hovedstyrelse, lokalkredse og medlemmerne imellem. Kommunikationen foregår i bladet SLØJD og på foreningens hjemmeside www.slojd.dk eller www.sloejd.dk.

DLF, myndigheder og offentligheden skal løbende orienteres om foreningens synspunkter i spørgsmål af vital betydning og interesse for medlemmerne i forhold til Samarbejdsaftalen.

 

Handlingsprogram.

Medlemsbladet SLØJD skal være et væsentligt led i kommunikationen mellem hovedstyrelsen, lokalkredsene og medlemmerne samt medlemmerne imellem.

Andre væsentlige midler til opnåelse af gensidig information er foreningens hjemmeside, lokalkredsenes afholdelse af medlemsmøder og de lokale indlæg i SLØJD.

 

Kontakten udbygges gennem afholdelse af formandsmøder, regionsmøder og kurser i de enkelte kredse i et samarbejde mellem to eller flere kredse.

 

DS afholder årlig en faglig- pædagogisk konference "Vingstedkurset", som er et åbent arrangement.

 

Hovedstyrelsen udsender referater af alle dets møder til orientering for lokalkredsene, forstanderne på sløjdskolerne og til fagkonsulenten.

 

DS udsender debatoplæg og temahæfter. HS sikrer, gennem pædagogisk udvalg, at myndighederne og DLF holdes løbende informeret om foreningens synspunkter.

 

Udover den information, der gives gennem SLØJD, kan DS arrangere konferencer og anden mødevirksomhed.

 

DS skal udarbejde informationsmaterialer , f.eks. video og billedserier, til brug ved sløjdlærerens orientering om faget på forældremøder, skolebestyrelsesmøder, pædagogiske møder m.m.

DS opfordrer til udstillingsaktivitet på skolen og i lokalsamfundet.

 

DS skal fastholde samarbejdet med PM - gruppen, bl.a. gennem fremtidige fælles fremstød.

DS samarbejder med ACU'erne, ved at stille SLØJD's anmeldelser til rådighed som inspiration til ACU's anskaffelser, omkring bøger og andet informationsmateriale, emnekasser, materiale til udlån, kurser og udstillinger.

 

 

Foreningens økonomi.

 

Principprogram.

Foreningens midler skal til enhver tid være af en sådan størrelse, at der skabes det bedst mulige grundlag for DS´s virke både centralt og lokalt, ligesom foreningen skal være økonomisk i stand til at indgå i samarbejde med andre organisationer.

 

Handleprogram.

En effektiv drift sikres gennem opkrævning af medlemskontingenter, samt en hensigtsmæssig placering af foreningens midler.

 

DS skal såvel centralt som lokalt sikre gode økonomiske vilkår for kursusvirksomheden.

 

HS kan i specielle tilfælde yde støtte til lokalkredsenes arrangementer.

 

Udgivelsen af bladet SLØJD skal delvis dækkes af abonnements- og annonceindtægten, delvis af kontingentbetalingen.

 

DS kan efter ansøgning yde økonomisk støtte til pensionister og studerende i forbindelse med "Vingstedkurset".

 

DS kan efter ansøgning yde økonomisk støtte til forskning, pædagogisk udviklingsarbejde og studierejser.

Efter overgang til pension kan der søges reduceret kontingent. Lærerstuderende betaler i studietiden reduceret kontingent.

 

 

Fagpolitisk arbejde.

 

Principprogram.

DS skal gennem samarbejde med andre organisationer og deltagelse i råd og udvalg, arbejde for gennemslagskraft og forståelse for foreningens synspunkter.

 

Samarbejdet med andre faglige foreninger har endvidere det formål at medvirke til gensidig forståelse og information.

 

Samarbejdet skal bidrage til gensidig erfaringsudveksling og støtte af initiativer, der har til formål at fremme kendskabet til vort og beslægtede fagområder.

 

Handlingsprogram.

DS deltager i råd og udvalg for at fremme medlemmernes interesser og medvirke til fagets udvikling.

 

Rammerne for DS´s samarbejde med DLF er fastlagt i Samarbejdsaftalen

 

DS har etableret samarbejde med følgende foreninger: 

• Danmarks Dramalærerforening
• Danmarks Billedkunstlærere
• Dansk Husflidsselskab
• Hjemkundskabslærerforeningen
• Danmarks Håndarbejdslærerforening
• Dansk Idrætslærerforening
• Folkeskolens Musiklærerforening
• Dansk Film- og Medielærerforening 

DS er p.t. repræsenteret i følgende eksterne råd og udvalg:

 

Den Reiersenske Fond

Nordisk Sløjd og Tekstillærerforbund ( NST)

CVU-Vest efter- og videreuddannelsesudvalget

 

DS skal gennem kontakt med beslægtede nordiske foreninger arbejde for at fremme samarbejdet på områder, hvor der er sammenfaldende interesser, samt styrke samarbejdet mellem kolleger i de nordiske lande.

 

 

Lokaleindretning

 

Principprogram.

DS ønsker at være medvirkende ved udformning af lovgivning på området og på udfyldelse af denne lovs rammer.

 

Det gælder således med hensyn til:

 

Diverse arbejdsmiljørådsudgivelser

BAR - hæfter.

 

Andet.

DS har udarbejdet en samling af forslag til vejledende brugsanvisninger på dansk til de almindeligt forekommende maskiner i undervisningen.

 

På hver skole indrettes et velfungerende faglokale, sløjdlokalet, til obligatorisk og valgfri sløjdundervisning ifølge undervisningsvejledning og læseplaner.

 

Der skal kunne arbejdes med udgangspunkt i både træ, metal samt andre materialer. 

 

Sløjdlokalet består af: 

• Undervisningslokalet ( træ/metal m.v.)
• Udeværksted
• Maskinrum
• Smede-, lodde- og svejserum/afdeling
• Overfladebehandlingsrum
• Materialerum
• Depot
• Rum for fritidsundervisning m.v. 

Sløjdlokalet skal indrettes efter den til enhver tid gældende lovgivning på det sikkerheds- og sundhedsmæssige område.

Der skal etableres den fornødne procesventilation. Lys-, lyd- og støjforhold skal være i orden.

 

Endvidere indrettes på hver skole i forbindelse med indskolingen værkstedsområder med mulighed for bl.a. sløjdaktiviteter, samt lokaler til tværfaglige sløjdaktiviteter på de øvrige klassetrin.

 

DS arbejder for at de fornødne ressourcer i forbindelse med sløjdundervisningen til indkøb og vedligeholdelsesformål skal være til rådighed.

 

Der afsættes ligeledes beløb til den tværfaglige sløjdundervisning i indskolingen og det fortsatte skoleforløb.

 

Det skal sikres, at der er afsat det fornødne tilsyn med faglokalet i sløjd, ligesom håndværktøjer slibes og vedligeholdes. Fejl og mangler ved maskiner skal meldes til skolens leder og straks udbedres af fagfolk udefra.

 

Der skal også gives arbejdstid - for tilsyn og vedligeholdelse af værktøjssamling i indskolingsværkstedet og lokalerne til tværfaglige sløjdaktiviteter.

 

Kun personale, der kan dokumentere fornødent uddannelse i faget sløjd, må af pædagogiske og sikkerhedsmæssige grunde undervise heri, idet man kun på denne baggrund har adgang til at benytte maskinerne og til at lade maskiner indgå som led i undervisningen.

Lærere, der har sløjd som liniefag fra seminariet eller en tilsvarende uddannelse fra sløjdlærerskolerne, kan indgå som ressourceperson i de teams, der forestår undervisningen i indskolingen og i de tværfaglige sløjdaktiviteter i det øvrige skoleforløb.

 

Der kan afsættes midler til og udviklingsarbejde inden for lokaleindretning og til udvikling af fortsat mere sikkerhedsmæssige værktøjer.

 

Handleprogram.

DS skal arbejde for, at kommende og nuværende sløjdlokaler indrettes og udstyres på en sådan måde, at bestemmelserne i gældende undervisningsvejledning kan opfyldes, eksempelvis med hensyn til både at kunne arbejde i træ og metal samt i andre materialer, forestå projektarbejder, tematiseret undervisning m.v.

 

Læreren skal endvidere have maskiner til sin rådighed ved tilrettelæggelsen og afviklingen af sløjdundervisningen og for at kunne undervise i maskinorientering og maskinlære. Disse maskiner tilsluttes afsugningsanlægget.

 

DS skal endvidere arbejde for, at sløjdlokalerne indrettes hensigts- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt samt tidssvarende, så de kan blive velfungerende og leve op til de til enhver tid gældende krav og normer, f.eks. af pædagogisk art og med hensyn til brugerens liv og velfærd.

 

Argumenter for fremskaffelse af de fornødne ressourcer med hensyn til nybygning og ombygning af sløjdlokalerne, deres indretning og udstyr samt vedligeholdelse, samles af HS til medlemmerne.

 

DS arbejder for at bestemmelser og vejledninger vedrørende maskiners brug samt stoffers og materialers anvendelse gøres tilgængelige for medlemmerne via www.sloejd.dk.

 

Den teknologiske og pædagogiske udvikling følges nøje med henblik på belysning af konsekvenserne for lokaleindretning, udstyr, lærernes uddannelse m.v.

 

 

Brugermedvirken i byggesager

 

Principprogram

Forud for ethvert skolebyggeri nedsættes et byggeudvalg, der, sammen med sikkerhedsudvalget, skal rådgive ved udarbejdelsen af et byggeprogram og et dispositionsforslag for det pågældende byggeri.

 

Handlingsprogram

DS skal arbejde for, at byggeudvalg tiltrædes af relevante personer, herunder:

 

Repræsentanter for involverede fag.

Sikkerhedsgruppen.

Byggesagkyndige m.v.

 

Skolebyggeudvalgets arbejde kvalificeres via underudvalg, eksempelvis fagudvalg, fagkonsulenter m.v.

 

Når byggeprogrammet med tilhørende dispositionsforslag er udarbejdet, indbyder kommunalbestyrelsen til møde. Ved udvidelse og ombygning af bestående skoler indbydes tillige skolebestyrelse, skoleleder, pædagogisk råd, skolens øvrige personale og elevråd.

 

Byggeprogrammet med dispositionsforslag skal være tilgængeligt for alle senest 14 dage før mødets afholdelse.

På mødet gives lejlighed til at fremsætte bemærkninger til projektmaterialet. 

 

 

Opdateret d. 17-3-06