Forældreforeningen Skole og Samfund udgiver nogle glimrende hæfter, bl.a. også om det praktisk-musiske område. Hæfter kan gratis downloades her.
Her er hvad de selv skriver om hæftet:
De praktisk-musiske fag
Vi ønsker alle sundhed. Sundhed opnås bl.a. gennem det, vi spiser og gennem motion. Fedme er en af vor tids farligste sygdomme. Den kan kun modvirkes gennem kost og motion. Det kan i skolen ske gennem de praktisk-musiske fag.
De tæller også idræt, håndarbejde og sløjd.
MUSIK
Hvad børnene slet ikke opdager, når musikken spiller, er, at der i kulissen foregår en enestående træning af deres sanse- og koordinationsapparat. Især trænes hørelsen i at kunne bedømme lyde, klange, toner, svingninger, harmonier, samtidighed, puls og rytme og selv bruge det til at handle ud fra.
Til skole-hjemsamtaler kan I spørge til, hvordan det går i musik. Derhjemme kan I spørge om, hvordan det går i musik på skolen og sørge for, at en evt. sangmappe kommer med i skole. Måske synge nogle sange. Det fortæller alt sammen barnet, at musik og musiktimerne betyder noget. Derved giver I det en stor gave. Det er en god investering.
HJEMKUNDSKAB
Tag dit barns arbejde alvorligt. Du skal ikke blot sige tak, når din søn har kreeret et middagsmåltid. Du bør spørge ind til hvilke krydderier, der er brugt, hvorfor kartoflerne ikke er gennemkogte, hvorfor borddækningen er sådan og så videre. Viser du, at du tager hans arbejde alvorligt, vil han som regel gerne snakke om det.
Vi ønsker alle sundhed. Sundhed opnås bl.a. gennem det, vi spiser og gennem motion. Fedme er en af vor tids farligste sygdomme. Den kan kun modvirkes gennem kost og motion. Det kan i skolen ske gennem de praktisk-musiske fag.
De tæller også idræt, håndarbejde og sløjd.
BILLEDKUNST
Det vil være oplagt at snakke med barnet om de forskellige typer billeder, man støder på, og herunder om nutidens muligheder for at manipulere med mange billedtyper. Børn skal lære at forstå, at billeder sagtens kan ’lyve’, og de skal kunne forholde sig kritisk til den del af deres omverden.
Snak også med dit barn om de billeder, som I har derhjemme, og tag gerne på tur til kunstudstillinger, som kan tænkes at fænge en barnesjæl.