1.1    Fagets identitet

• Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og hånd-værksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur.
• Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.

1.2    Mål

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at  

1. Varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design,
2. Udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter,
3. K ommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer,
4. Strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder,
5. Skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv,
6. F ormulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning og læring,
7. E valuere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evaluerings-former,
8. Overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående emner og problemstillinger og
9. Være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering.

1.3    Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Indholdet er:

1. Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser.
2. Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning.
3. Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse.
4. Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser.
5. Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter.
6. Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt materiel design.
7. Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer.
8. Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design.
9. Vurdering af materialer, værktøj og redskaber.
10. Teknologier, herunder IT, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer.
11. Fagenes betydning i samfundet.
12. Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed.
13. Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer.
14. Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen.
15. Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget.
16. Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling.
17. Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster.
18. Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen.
19. Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design.
20. Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv.
21. Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle materielle kulturer.
22. Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed.
23. Maskinsikkerhed i skolens faglokaler.
24. Udvikling af materiel design som skolefag.

2.      Indhold

• Studiet i faget materiel design kendetegnes ved:
• At skabe mulighed for, at relationer mellem genstandsfremstilling, samtale og teori i og om fagene sløjd og håndarbejde kan være bærende elementer i den studerendes personlige dannelse og uddannelse.
• At give råderum for den studerendes kreativitet og medindflydelse på valg af teknikker, materialer og deres anvendelse.
• At der udvikles fællesskaber, som præges af engagement og ansvarlighed med dertilhørende forpligtelser. Herved bør den gensidige inspiration, interaktionen mellem de studerende, og en diskussion af arbejdets relevans for fagene i folkeskolen styrkes.
• At fokusere på læring og udvikling i designprocessen og praktisk håndværksmæssig genstandsfremstilling.
• At den studerende får erfaring med praktisk eksperimenterende og problemløsende arbejdsformer.
• Studiet tilrettelægges som kursusforløb og fortrinsvis i tematiske projekter.

3. 1   Arbejdsformer

Den studerende skal i løbet af studiet erhverve sig erfaring med varierede studie- og arbejdsformer. Arbejdsformerne vil variere mellem lærer- og studenteroplæg, hold- og gruppeundervisning og individuelt arbejde.

3.2    I løbet af studiet gennemføres tre delprojekter

Til hvert delprojekt, hvor emnerne er lærerstillede, udarbejdes en deklaration, hvoraf det fremgår, hvilke krav, der vil blive stillet til:

• De fysiske produkters kvalitet
• Vægtningen af skolefagene sløjd og håndarbejde.
• Refleksioner over design- og arbejdsprocessen
• Overvejelser over opgavens innovative muligheder
• Et fagdidaktisk begrundet undervisningsforløb på et udvalgt klassetrin i folkeskolen
• Målformulering og evalueringsmuligheder for undervisningsforløbet
• Inddragelse af internationale forskningsresultater på området.

Den nærmere tilrettelæggelse fremgår af semesterplaner.

Arbejdet med delprojekterne dokumenteres digitalt i tekst og billeder.

Hvert delprojekt afsluttes med en fremlæggelse for liniefagsholdet. Efter fremlæggelsen vil holdet og liniefagslæreren ud fra deklarationen fremføre kommentarer til det samlede produkt.

Efter fremlæggelsen og de dertil knyttede kommentarer fra hold og liniefagslærer samles til en kort evaluering af projektet.

En godkendelse af de tre delprojekter er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i faget.

3.3    Maskinsikkerhed

I faget indgår et kursus i brugen af de større træbearbejdningsmaskiner. Kurset har en varighed på 20 lektioner og er belagt med møde- og deltagelsespligt.

Et godkendt maskinsikkerhedskursus er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen i faget.

3.4    Praktik

1)    

Hvis liniefaget er placeret på 3. årgang skal den studerende (eller praktikgruppen) skriftligt før praktikken redegøre for hvilket fokus, der anlægges på praktikken og hvilke sløjd/håndarbejdsmæssige emner, der vil blive arbejdet med.
Efter praktikken udarbejdes en didaktikrapport, hvor erfaringer og indsamlet empiri belyses fra en fagdidaktisk, en pædagogisk synsvinkel. Arbejdet sker i samarbejde med fællesfaget pædagogik.

2)    

Hvis liniefaget er placeret på 4. årgang skal den studerende (eller praktikgruppen) skriftligt før praktikken redegøre for det fagdidaktiske, alment didaktiske og faglige fokus.
Efter praktikperioden danner de gjorte erfaringer og refleksioner grundlag for en debat på holdet, hvor en lærer fra almen didaktik og evt. praktiklæreren kan deltage.

3.5    Tværfaglighed

Der kan aftales tværfaglige forløb med andre liniefag, og fagets tematiske arbejdsform gør det aktuelt, at andre fags fagligheder berøres.

3.6    Digital portfolie

Den studerendes faglige digitale portfolie skal indeholde den digitale dokumentation i tekst og billeder for de tre delprojekter, evalueringen af samme, de skriftlige praktikforberedelser og erfaringer, en evt. didaktikrapport samt andet af faglig relevans – fx dokumentation af egne projekter.

I prøvesemesteret udfører den studerende et lærergodkendt selvvalgt individuelt projekt med aspekter fra både sløjd og håndarbejde. Projektet afleveres sammen med en didaktisk perspektiverende projektbeskrivelse på max 5 sider. Det vil sige, at projektets fysiske produkter skal sættes i relation til folkeskolens fag, og at et undervisningsforløb i emnet skal begrundes ud fra fagdidaktiske overvejelser.

4.      Eksamen

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, aflevere mindst fire fagdidaktiske problemstillinger og dertil hørende litteraturliste, der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget som grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve. Desuden skal den studerende opstille en udstilling, der dokumenterer en gennemarbejdet designproces.

4.1    Mundtlig prøve

Den studerende får meddelt resultatet af lodtrækningen dagen før eksaminationen.

Prøven består af to dele

1. En samtale om udstillingen.
2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne studieprodukt.

Samlet eksaminationstid: 45 minutter

Der gives en karakter som en samlet bedømmelse af udstillingen og præstationen ved den mundtlige prøve.